De 10 Mor Bud – #3

Det skal jo ikke være en hemmelighed at vi mildest talt har været presset i forhold til søvn herhjemme. Brokamøben er lige fyldt 1 år, og har sovet igennem max 3 gange i hele hendes liv. Det var totalt normalt for os at være oppe imellem 3-5 gange på en god nat. På en dårlig nat var vi oppe en gang i timen ca. I lang tid gik det okay med det, og jeg havde overskud til det, så længe det ind imellem var Rasmus der stop op med hende og lod mig sove længe. Men så var det som om det pludselig ramte mig som en hammer; søvnunderskuddet. Jeg kunne mærke at jeg var ved at have nået bristepunktet. Jeg græd hver gang hun vågnede fordi jeg var så udmattet. Jeg følte at jeg var jordens dårligste mor fordi jeg ikke magtede at opfylde min datters behov 7-8 gange om natten, uanset om det var et behov for flaske, nærvær eller en sut. Min krop reagerede, sagde fra. Jeg følte mig så utilstrækkelig og uduelig. Søvnløsheden var blevet til en konstant sitren i min krop, jeg var konstant grådlabil og frygtede sengetid fordi jeg vidste at jeg havde så meget brug for søvn men at chancen for at jeg fik mere end en times sammenhængende søvn var minimal, og min krop følte sig simplethen så snydt og frarøvet når hun begyndte at give lyd fra sig.

Anyhow, selvom jeg hårdnakket har insisteret på at klare den selv om natten rigtig længe, så sagde Rasmus fra, fordi han kunne se hvor det bar hen. Han insisterede på at jeg skule sove på sofaen, og at han tog natten. Jeg havde svært ved at finde ro i det, selvom pointen netop var at jeg skulle have ro. Det var først et par dage senere at jeg begyndt at kunne give mig hen og sove ordentligt væk fra Brokamøben og væk fra Rasmus. Da jeg lige havde fået et par dages søvn begyndt vi at skiftes til at tage hende om natten. Jeg havde hver anden nat og Rasmus havde hver anden nat. Det har seriøst reddet mig fra at gå ned med flaget, for min krop var helt og aldeles færdig med det søvnmønster jeg ellers havde fået. Især nu hvor jeg er startet på arbejde igen, og hvor jeg faktisk forventer af mig selv at det skal gøres ordentligt. Og jeg forventer af mig selv at jeg skal være en god mor, en god kæreste, se godt ud, have et rent hjem, lave sund og nærende mad, dyrke motion og alle de 1000 andre ting som jeg og de fleste andre moderne mødre også forventer af mig selv. Well.. Alle de ting har jeg simpelthen bare ikke mulighed for at gøre når jeg ikke sover. Nu sover jeg. Stadigvæk ikke 100% uafbrudt, og det er også okay, for jeg når at komme ned i den dybe søvn, og når jeg har brug for at tage en hel nat eller to, så kan jeg også det.

Det giver mig simplethen så meget frihed at vide det, og det gør faktisk også søvnsituationen meget mere overkommelig. Så derfor; lad far tage nogle nætter med baby – FORVENT at han tager nogle nætter med baby. Lad vær’ med at være bange for at slippe kontrollen, for han kan godt, og det er godt for både dig, baby og jeres parforhold. Lad vær’ med at tro at det kun er dig der kan få dit barn til at sove igen, og lad vær’ med at tillade at det kun er mor der dur. Lad vær’ med at være en pleaser i en sådan grad at du selv smuldrer langsomt. Forvent og forstå at I er to om at være forældre, også om natten. Hvor ville jeg ønske at jeg havde takket ja til Rasmus’ tilbud om hjælp noget før, for så var jeg nok ikke nået så langt ud. Jeg blev oprigtigt bange for mit helbred, og jeg kunne ikke længere kende mig selv. Tab af kontrol på grund af et fysisk og psykisk sammenbrud er 10000 gange værre end tab af kontrol fordi man selv har givet kontrollen fra sig.

Vi drukner i snot og kærlighed

Okay, det kan godt være at det er totalt forventeligt at ens barn bliver syg når de starter i vuggestue, men nu har vi næsten haft 2 måneder med snothelvede nonstop. Lige som  det føles som om at Brokamøben er ved at blive helt rask, så går hun helt ned igen. Den lille dame raller og sprutter, og tager det egentlig som en champ i forhold til hvad jeg selv ville have gjort. Det meste af tiden vender hun selv næsen til når den skal pudses, og der er begrænset med brok. Men den lille stakkel vækker sig selv og os andre om natten af hoste, og det er simpelthen så synd for hende.

Reelt set er det ved godtnok at hun er syg henover en ferie, i og med at vi er hjemme og har fri til at tage os af hende, men det var bare ikke lige sådan vi havde håbet på at ferien skulle være. Heldigvis var det ikke så slemt i lørdags da hun holdt fødselsdag, men for fanden da. Det var jo meningen at alt skulle være idyllisk og snotfrit.

Derudover så er der da sket lidt positivt; Brokamøben har endelig forstået at hun ikke skal have flasker om natten, og hun spiser derfor almindelig mad i løbet af dagen, hvilket også betyder at hendes søvn er blevet væsentligt bedre. Jeg får helt ondt i maven ved faktisk at skrive at det går bedre, af frygt for at det pludselig stopper med det samme igen. Nu er det primært hendes forkølelse der vækker hende, og hun er okay nem at putte igen. Det er fucking rart. Men to be fair, så har jeg satme også brug for det ekstra overskud når hun nu er syg hele tiden.

Udover sygdom og derfor selvfølgelig en lidt pjevset pige, så er hun skide glad og hyggelig. Hun deler ud af åbentmundede pyssere, med de vildeste ellevetaller, hvilket jo er en blandet fornøjelse for at sige det mildt. Men hun er mega stolt, så vi tager gladeligt imod pysserne, og prøver at lokke hende til lige  at tørre næsen først. Hun vågner hver morgen kl 6:40 med et kæmpe stort “HAAAAIIIJ”. Det er fandeme hyggeligt.

Brokamøbens 1års fødselsdagsfest

 (OBS! Jeg har lånt en myselfie som en “gave” og har derfor ikke selv betalt for leje af den)

Oh shit. Min lille Brokamøbe er nu fyldt 1 år. Tiden flyver når man ikke sover.. Ej sådan helt oprigtigt, så har jeg skide svært ved at forstå hvor tiden blev af. Jeg ved godt at det er en helt vildt “mor-agtig” ting at sige, men ikke desto mindre er det rigtigt. Nu er hun en lille pige, med en kæmpe personlighed, der styrter rundt på hendes små lækre stolper, ryster på hovedet, siger hej, mor, far, tak, værsågod, ej, og uendeligt meget uforståeligt volapyk. Hun kan selv gøre opmærksom på hvad hun vil, og i dén grad også hvad hun ikke vil, og det er simpelthen så vanvittigt fascinerende at være vidne til hendes udvikling, som går så stærkt.

Her i weekenden holdt vi hendes fødselsdag kombineret med hendes navngivning, så vi havde inviteret små 40 mennesker af vores allernærmeste, til håndbajere, buffet ala Jylland, og ellers bare hygge. Det var så lækkert at se alle og jeg blev sgu helt rørt over at folk kom fra nær og fjern for Brokamøbens skyld. Alt gik over al forventning, og folk havde det så sindssygt sjovt. Jeg pissede mest rundt for at få tingene til at gå op i en højere enhed, og for at tale bare en lille smule med alle. Det resulterede så I at jeg imellem kl 6 om morgnen og kl 23 om aftenen kun havde fået en halv portion mad, en lille smule dessert, åbnet 3 øl, drukket 0 øl, og hældt et glas vin op som jeg heller ikke fik smagt på. Men alle var glade, og det var jeg også, så det er skide dejligt.

Jeg fik lov til at låne en myselfie til festen, hvilket er et helt genialt koncept. Jeg er normalt skide elendig til at huske at få taget billeder, netop fordi jeg har travlt med at være vært, og så bliver jeg altid skuffet over at vi ikke har fået flere minder foreviget efter en god aften. Når man derimod sætter en myselfie midt i rummet, kombineret med gæster der indtageralkohol, så sker der altså noget smukt. Folk tager totalt ejerskab over at få taget billeder og har det helt vildt sjovt med det. Der blev taget selfies på kryds og på tværs, og også med folk der ellers ikke kender hinanden. Det var simpelhen genialt, og det var en helt vildt god conversation-starter.

Som jeg skrev i starten af dette indlæg, så folk jeg jo lov til at låne en myselfie gratis, men det betyder ikke at jeg siger noget jeg ikke mener. Jeg ville ikke skrive pænt om det, hvis jeg ikke oprigtigt var kæmpe fan. Og jeg ER SERIØST fan. Det er skide nemt, et par dage før man skal holde festen modtager man kassen i den nærmeste pakkeboks. Der er en simpel trin for trin guide som selv en død abe ville kunne følge, og så pakker man myselfien ned i den kasse den kom i, smækker returlabel på, og afleverer den i pakkeboksen igen når man er færdig med at bruge den. Det er så sjovt og nemt, og jeg kan uden at lyve sige at jeg gladeligt ville have smidt penge efter en hvis ikke jeg havde været så heldig at få liv til at låne den gratis. Jeg kan anbefale det til ALLE.

 

I did a thing

1. Kimono 289 kr.2. Satin bukser 239 kr.3. Ternede bukser 154,38 kr.Prikket jumpsuit 139,31 kr.

Jeg kom til at købe ting.. Det er SÅ lang tid siden at jeg har opdateret min garderobe, og jeg kunne simpelthen ikke lade vær’, når nu det hele var så pænt og billigt. Så jeg har købt ting. Som er til mig, og ikke til Brokamøben. Hvor vildt er det ikke? Jeg mangler stadig at modtage kimonoen, de ternede bukser og buksedragten, men jeg har høje forventninger til det hele, kan jeg godt fortælle jer. Jeg har modtaget OG prøvet satinbukserne, og udover at de er en halv meter for lange, fordi jeg har ponyben, så sidder de fucking nice. Jeg glæder mig til at prøve med den matchende kimono. Er der stemning for at jeg går i full-on selfie-mode og viser jer tingene når jeg får dem ind ad døren?

Semi-tyndslidt mor

Brokamøben har været forkølet i ca en måned, hvilket er helt naturligt med vuggestuestart og efter år, i sidste weekend udviklede den helt almindelige forkølelse sig dog til øjenbetændelse, og noget der mindede om influenza. I mandags havde jeg derfor Brokamøben en tur til lægen, for at blive tjekket alle steder tænkeligt, for at være helt sikker på at der ikke var noget som vi ikke var obs på. Det var der heldigvis ikke, barnet havde virus, og vi fik at vide at hvis feberen blev ved og hun ikke havde det godt, så kunne vi give lidt panodil. Fint fint. På vej hjem fra lægen kom jeg så i tanke om at jeg ikke engang ved hvad hun vejer, i forhold til at dosere panodil, da det efterhånden er lang tid siden at vi er blevet afsluttet i sundhedsplejen. Så jeg smuttede lige forbi vores sundhedsplejes “åbent hus” til vejning og en lille snak om hvordan det går.

Snakken kom selvfølgelig hurtigt ind på søvn, eller mangel på samme, og vi blev beordret at stoppe med at give Brokamøben flaske om natten. Jeg vidste jo godt at det var ved at være tid, både fordi jeg simpelthen ikke kan holde til at være oppe så mange gange for at give mad, men også fordi alt det mad om natten påvirker hendes appetit om dagen. Jeg kunne ikke overskue at gøre det i hverdagen, fordi jeg vidste at det ville blive en kamp at få hende til at falde i søvn efter opvågninger, uden at give hende en flaske. Så vi valgte at i denne her weekend skulle det være; hun skulle stoppe med flasken.

Rasmus har været syg, og han har sovet på sofaen imens jeg har haft tjansen med Brokamøben inde i vores seng, da vi vurderede at det var smartes at der i det mindste var en ansvarlig voksen der var udhvilet. Så jeg har været vågen. I nat var hun vågen fra kl 23:00-02:30 og faldt først i søvn da hun kom op i sengen til mig (hvilket hun ikke plejer at ville). I går havde hun 3 opvågninger hvor det tog imellem 30 minutter og en time at få hende til at sove igen.

I nat tager Rasmus hende, og jeg sover på sofaen, for at få en anelse søvn. Hold nu kæft hvor jeg synes det trækker tænder ud, men der er ikke andet at gøre end at holde ud og at hænge i. Jeg har den der naive drøm om et barn der sover igennem, og jeg ved godt at det ikke nødvendigvis sker bare ved at hun stopper med nattespiseriet, men jeg er desperat nok til at prøve efterhånden. Så hvis I nu ser mig ude i virkeligheden, eller nogen der ligner af mig, som ikke hilser, som har nattøj på i offentligheden, som lugter, så er det bare mig, og fordi jeg ikke sover.