10 ting jeg hellere vil, end at være gravid igen

7 lifehacks som gør at du kan overleve livet som nybagt mor

Okay, jeg ved godt at det her efterhånden virker lidt som en brokblog.. Det er egentligt ikke fordi jeg er ked af mit liv, eller synes at jeg har det hårdere end andre, men jeg tænker at der simpelthen MÅ være andre end mig, der ikke rigtigt tænker over at livet som mor også kan være ren overlevelse til tider. Især når man følger gravide kvinder på de sociale medier. Og jeg var sgu endda selv en af de kvinder der postede billeder af min “fine” runde mave, af nye babykøb og det nyindrettede puslehjørne i lejligheden. Der blev sgu ikke talt ret meget om nat’pisseri, hæmorider, vægtøgning, halsbrand eller forstoppelse, selvom det var ligeså meget en del af min graviditet som alt det insta-venlige var. Men to be fair, jeg havde faktisk også en ret nem graviditet sammenlignet med mange andre jeg kender. Ja, jeg tror egentlig bare jeg prøver på at sige at man ikke skal lade sig narre af glansbilledet; Det ér fucking fantastisk at blive mor, men rigtig meget af tider føler man(jeg) at man ikke slår til, og at man aldrig nogensinde igen får sit overskud tilbage. Så jeg tænker bare at jeg vil give nogle simple råd, som har været med til at holde mig i live indtil nu:

1. Lav KÆMPE portioner når du laver mad. Jeg laver altid mad til både dagen efter og til fryseren, når jeg laver mad. For virkeligheden er bare (især hvis man er den heldige vinder af en baby med kolik og en baby som nægter at sove) at man simpelthen ikke kan overskue at stå i et køkken hver dag, og finde på nye og sunde retter hele tiden, så både en selv og baby får en varieret kost. Når jeg laver kødsauce laver jeg det f.eks. af 2 kg oksekød på én gang. Det tager mig måske 10 minutter ekstra i køkkenet den dag jeg tilbereder det, men det sparer mig for flere timer bag kødgryderne mange gange på en måned. Det er fucking win.

2. Sørg for at have en suttebeholder ved hånden om natten. Min mor har hæklet(strikket?) en pose, til at hænge på Brokamøbens seng, til hendes sutter. Det sparer mig får seriøst meget tid og gråd om natten, hvis den lille dame har spyttet sutten ud. Inden min mor havde lavet sutteposen så famlede jeg rundt (i mørke, halvsovende og forvirret) efter sutterne nede i sengen hos Brokamøben. Det resulterede ofte i at hun nåede at vågne helt op og blive pisse fucking arrig, fordi mor her arbejde for langsomt = mega lang proces for at få hende til at sove igen efter endt raseriudbrud over suttemangel.

3. BÆRESELE (denne her er guld værd). Da Brokamøben var helt lille var jeg overbevist om at jeg skulle være sådan en mega overskudsagtig viklemor, som rendte rundt i smukke stykker stof i perfekt symbiose med mit stille lille barn. Brokamøben var IKKE enig i at det skulle udforme sig sådan. Men, da hun blev stor nok til at sidde i bæresele så havde jeg atter mine hænder fri, og den blev for alvor et hit at hun blev stor nok til at kigge udad (jeg prøver på at lade vær’ med at tage det personligt at hun ikke gad at glo på mig ret lang tid ad gangen, men det er sgu lidt svært, ikk..). Det var fandeme lækkert endelig at kunne støvsuge, uden at skulle vente til at hun sov, for så at komme til at vække hende af larmen.

4. Slyngevugge. Hvis man har et barn med kolik eller et barn der helst vil falde i søvn når det er i bevægelse, så er slyngevuggen et kæmpe must have! Brokamøben sov ikke i den om natten (udover enkelte nætter hvor hun er vågnet, for at gå amok over at vi ikke synes det var tid til at stå op), men de dage hvor hun skulle have sig en lur, hvor jeg af den ene eller den anden årsag ikke magtede at traske rundt med barnevognen i flere timer, der var den guld værd. Jeg fortryder faktisk at jeg ikke købte den før. Vi købte den med et stativ til, så vi kunne flytte den rundt i hele lejligheden, alt efter hvor vi befandt os. Så kunne man f.eks. sidde i sofaen og se Keeping Up With The Kardashians imens man ind imellem hev i en snor som fik vuggen til at gynge.

5. Køb udstyr og tøj på Reshopper. Den app er helt genial – til dem der ikke kender den, kan jeg fortælle at det er en genbrugsapp, som kun er beregnet til videresalg og køb af børneting. Der er SÅ mange penge at spare, og så er det godt for miljøet. Og så er der jo også det faktum at børn vokser ud af alt inden man har nået at se sig om, så mega meget tøj når man slet ikke at få brugt, og så er det fandeme surt at have betalt en formue for det. Jeg har blandt andet fundet vores slyngevugge derinde, EzPz tallerkner, Baby Jogger klapvogn,  ulddragter fra Joha, legetøj og overtøj, alt sammen stort set ubrugt, og til en lille brøkdel af nyprisen. Ikke dårligt.

6. Albummet “Godnatsange og Vuggeviser, baby sove musik” af Godnatsange Fe inde på Spotify. Det er alle de kendte vuggeviser, men uden sang, og så i en plim-plam-klokke-og-harpespils-version, som har fået Brokamøben helt ned fra det røde felt og ind i søvnen MANGE gange. Det bliver brugt flittigt herhjemme, og det er heldigvis også en playliste man ikke selv bliver fuldstændigt bims i roen af at høre på. Det er ellers svært at finde.

7. Eyelash extensions. Tid er pludselig en mangelvare, og hvis man syntes at man havde travlt før baby, så bliver jeg nødt til at sige “you ain’t seen nothing yet”. Som jeg også skrev i dette indlæg, så er det virkelig noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. For det første så er det i hvert fald en time om måneden (ish) jeg får lov til at ligge i fred, med lukkede øjne, hvor jeg bliver nusset om, og når jeg åbner øjnene fra en lille uforstyrret powernap, så ser jeg fandeme bedre ud end jeg gjorde inden jeg lagde mig til at sove, hvor tit sker det lige ellers?! For det andet så sparer jeg sygt meget tid hver morgen på at gøre mig klar – tid som jeg i stedet kan bruge på bleskift, trøst og rengøring Hurra.

2 kommentarer

  • Line

    Vil ikke kalde din blog for brokblog, men det er sgu sandheden bag sandheden om dagens strabadser og livet med en baby! Søde Anne, tak for din ærlighed! Elsker at læse herinde! 😘 livet er sgu ikke en dans på roser, selvom mange får det til at fremstå sådan..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Røntved Jeppesen

      Åh hvor er du sød, skønne Line. <3 Jeg elsker at du læser med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg hellere vil, end at være gravid igen