Skamfuld søndag #2 - Om at være sådan en pige, som man er utro

Lort som folk siger, når man er blevet mor #1

Hold nu kæft hvor får man bare mange lortekommentarer smidt i hovedet af folk, som har en holdning til rollen som mor, eller specifik til DIN rolle som mor. Nogle af bemærkningener er ganske uskyldige og velmenende (ikke destomindre stadig sygt irriterende), og nogle af dem er deciderede spydige og dømmende. Det er som om at der er rigtig mange kvinder der synes at lige præcis DE har opskriften på den perfekte måde at være mor på, og det har det helt sikkert også når det gælder deres egne børn. De er lige som de skal være i deres liv og i deres relationer, der er bare ikke altid at deres erfaringer, oplevelser og sejre kan overføres til mit liv og mit barn. Jeg VED godt at langt de fleste siger ting for at hjælpe og for at være søde, men for hælvædæ Ulla, kunne du ikke lige klappe kaje, bare lidt. Udgangspunktet for de fleste førstegangsmødre er nok at råd er dejlige, hvis man selv har bedt om dem. Hvis man ikke har bedt om dem, så må folk virkelig godt holde igen, eller i det mindste spørge inden de begynder at dele ud af deres guldkorn.

Du skal sove når baby sover. Okay Ulla, kommer du så og vasker mit tøj, støvsuger, gør rent, tygger maden for mig, skider for mig, tisser for mig, går i bad for mig, træner for mig, laver mad for mig og knepper min kæreste for mig? For hvis ikke du har tænkt dig det, så luk æsken. Man kan ikke bare zone fuldstændigt ud fordi man er mor og man er træt, verden lever videre, og Brokamøben genererer snavs og vasketøj. Såeh..

Jeg synes at det er så fint at du prioriterer alenetid, JEG kunne bare ikke gøre det. Lille bimmer er stadig alt for lille til at undvære sin moar. Tak for den skyld med skyld på Ulla. Dit barn er 2 år ældre end mit, og du synes han er for lille til at du tager op og træner i et par timer? Hvad fanden er mit barn så? Og hvorfor siger du ikke bare at du synes jeg er røvegoistisk når det nu engang er det du mener. Enten er jeg verdens dårligste mor for at tænke at det sgu er okay, ellers er du fuldstændigt bims, og bør træde et lille skidt ud af den mor/barn-symbiose du har kørende på tredje år.

Er det normalt? Når Brokamøben skriger på 3 time på grund af kolik hjælper det IKKE at spørge mig om det er normalt. Det gør mig pisse usikker på mit barn reelt set er okay. Derudover så ER barnet blevet tjekket i hoved og røv før nogen besluttede sig for at der ikke var en skid at gøre ud over at vente et par måneder(eller 4) på at barnet er stoppet med at skrige.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skamfuld søndag #2 - Om at være sådan en pige, som man er utro