De 10 Mor Bud – #3

Det skal jo ikke være en hemmelighed at vi mildest talt har været presset i forhold til søvn herhjemme. Brokamøben er lige fyldt 1 år, og har sovet igennem max 3 gange i hele hendes liv. Det var totalt normalt for os at være oppe imellem 3-5 gange på en god nat. På en dårlig nat var vi oppe en gang i timen ca. I lang tid gik det okay med det, og jeg havde overskud til det, så længe det ind imellem var Rasmus der stop op med hende og lod mig sove længe. Men så var det som om det pludselig ramte mig som en hammer; søvnunderskuddet. Jeg kunne mærke at jeg var ved at have nået bristepunktet. Jeg græd hver gang hun vågnede fordi jeg var så udmattet. Jeg følte at jeg var jordens dårligste mor fordi jeg ikke magtede at opfylde min datters behov 7-8 gange om natten, uanset om det var et behov for flaske, nærvær eller en sut. Min krop reagerede, sagde fra. Jeg følte mig så utilstrækkelig og uduelig. Søvnløsheden var blevet til en konstant sitren i min krop, jeg var konstant grådlabil og frygtede sengetid fordi jeg vidste at jeg havde så meget brug for søvn men at chancen for at jeg fik mere end en times sammenhængende søvn var minimal, og min krop følte sig simplethen så snydt og frarøvet når hun begyndte at give lyd fra sig.

Anyhow, selvom jeg hårdnakket har insisteret på at klare den selv om natten rigtig længe, så sagde Rasmus fra, fordi han kunne se hvor det bar hen. Han insisterede på at jeg skule sove på sofaen, og at han tog natten. Jeg havde svært ved at finde ro i det, selvom pointen netop var at jeg skulle have ro. Det var først et par dage senere at jeg begyndt at kunne give mig hen og sove ordentligt væk fra Brokamøben og væk fra Rasmus. Da jeg lige havde fået et par dages søvn begyndt vi at skiftes til at tage hende om natten. Jeg havde hver anden nat og Rasmus havde hver anden nat. Det har seriøst reddet mig fra at gå ned med flaget, for min krop var helt og aldeles færdig med det søvnmønster jeg ellers havde fået. Især nu hvor jeg er startet på arbejde igen, og hvor jeg faktisk forventer af mig selv at det skal gøres ordentligt. Og jeg forventer af mig selv at jeg skal være en god mor, en god kæreste, se godt ud, have et rent hjem, lave sund og nærende mad, dyrke motion og alle de 1000 andre ting som jeg og de fleste andre moderne mødre også forventer af mig selv. Well.. Alle de ting har jeg simpelthen bare ikke mulighed for at gøre når jeg ikke sover. Nu sover jeg. Stadigvæk ikke 100% uafbrudt, og det er også okay, for jeg når at komme ned i den dybe søvn, og når jeg har brug for at tage en hel nat eller to, så kan jeg også det.

Det giver mig simplethen så meget frihed at vide det, og det gør faktisk også søvnsituationen meget mere overkommelig. Så derfor; lad far tage nogle nætter med baby – FORVENT at han tager nogle nætter med baby. Lad vær’ med at være bange for at slippe kontrollen, for han kan godt, og det er godt for både dig, baby og jeres parforhold. Lad vær’ med at tro at det kun er dig der kan få dit barn til at sove igen, og lad vær’ med at tillade at det kun er mor der dur. Lad vær’ med at være en pleaser i en sådan grad at du selv smuldrer langsomt. Forvent og forstå at I er to om at være forældre, også om natten. Hvor ville jeg ønske at jeg havde takket ja til Rasmus’ tilbud om hjælp noget før, for så var jeg nok ikke nået så langt ud. Jeg blev oprigtigt bange for mit helbred, og jeg kunne ikke længere kende mig selv. Tab af kontrol på grund af et fysisk og psykisk sammenbrud er 10000 gange værre end tab af kontrol fordi man selv har givet kontrollen fra sig.