Postfødselsdagskøb til Brokamøben

10 ting du (måske) ikke vidste om mig

1. Jeg HADER navler. Både min egen og alle andres. Jeg synes de er sygt klamme, og så føles det som om at der er nogen der rør en inde i kroppen, når de prikker en i navlen. Det er simpelthen så sygt klamt og ubehageligt. Da jeg var gravid opdagede jeg til min store skræk en brun plet i min navle, fordi ens navle jo på et tidspunkt begynder at poppe ud. Min konklusion var så at jeg måtte være beskidt, så jeg gik totalt amok med rengøring af navle i flere uger. Det vidste sig at være et modersmærke. Det er seriøst mange nær-bræksoplevelser jeg kunne have været foruden.

2. Jeg elsker at klemme bumser ud. Både mine egne og andres. Den guilty pleasure gælder også at pille og klemme i porer, og at krasse i sår og at pille flager af solbrændt ud af (jo større jo bedre).

3. Jeg har haft en lang periode af mit teenageliv hvor jeg var “emo”. I dag elsker jeg stadigvæk stilen og musikken, og jeg har endda en playliste på Spotify der hedder “emo by heart” som jeg hører ofte. Det betyder også at jeg har været til alverdens geniale koncerter; My Chemical Romance, Marilyn Manson, Rise Against, Deathstars, Rara Roach, Five Finger Death Punch, Avenged Sevenfold, Metallica og mange flere.

4. Mit all-time yndlingsband er Pink Floyd, og jeg har et helt lillepigeagtigt crush på Roger Waters. Jeg vil skide på at han er 75 år. I could tap that ass. Og ham har jeg selvfølgelig også set live. Jeg har et mål der hedder at se ham spille hver gang han er i Danmark.

5. Jeg har aldrig prøvet at tage stoffer (altså udover at ryge en joint, det har jeg prøvet). Jeg har heller ikke planer om nogensinde at prøve det. Jeg er ganske simpelt pisse bange for hvad der kan ske. Der er intet YOLO fra min side rent stof-mæssigt.

6. Min største udfordring i livet er at jeg ikke kan kontrollere alt. Det der behov for kontrol fucker mig fuldstændigt op nogle gange, og tab af kontrol kan seriøst give mig total panikangst. Heldigvis er det blevet lidt bedre efter Brokamøbens ankomst, da jeg har måtte indse og acceptere at man sjældent er fuldstændigt i kontrol med sådan en lille størrelse. Det tror jeg har været rigtig sundt for mig.

7. Jeg har stadigvæk næsten dagligt nedtur over at Jonatan Spang og Ane Høgsberg har stoppet deres podcast “Voksenvenner”. Ej hvor mangler jeg bare nogle podcasts der kan fange mig på samme måde som den gjorde. COME BAAAACK!

8. Jeg drikker omkring en liter grøn te hver dag på arbejdet. Jeg elsker det. Jeg ved godt at intet er godt i voldsomme mængder, men alternativet ville være at jeg drak 1 liter varm kakao, og umiddelbart tænker jeg at te måske er et bedre alternativ. Desuden drikker jeg den helst tynd og uden sukker.

9. De eneste typer motion jeg endnu ikke er kørt død i eller har udviklet et had til er løb og BodyCombat. Især BodyCombat knuselsker jeg. Det er skide sjovt, man føler sig totalt fierce og så træner jeg med de bedste mennesker. Og så er der også det element i det at man virkelig forbrænder kalorier, og heldigvis har en fest imens man gør det. Win win.

10. Jeg har en piercing i næsen. Det er 2. gang jeg har fået den lavet. Første gang var da jeg var 15, i en kælder i en butik inde på Strøget. Jeg pillede den ud pga. et job jeg havde da jeg var 19. Da jeg var 25 fik jeg den så lavet igen, fordi jeg savnede den helt vildt og en sød veninde gav mig lige det sidste skub til gøre det, selvom jeg egentlig syntes at jeg måske var blevet for gammel til det pjat. Nu overvejer jeg seriøst også at få en septum.

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postfødselsdagskøb til Brokamøben