10 ting du (måske) ikke vidste om mig #2

Siden sidst

– Har jeg begivet mig ud i den jungle der er at købe ny autostol til Brokamøben. Det var lige før jeg ikke slap levende igennem det. Jeg endte dog op med at købe denne efter vanvittig mange timers research på nettet, læsning af crashtests, anbefalinger. Nu er jeg bare glad for at jeg ikke behøver at tage stilling til det pis igen før om nogle år.

– Har jeg følt mig som verdens dårligste mor fordi jeg gang på gang glemmer at svare på tilmeldinger til sociale arrangementer i vuggestuen. Jeg har simpelthen ikke tid, altså. Og så vil jeg sgu hellere have kvali-tid med min lille familie end med 40 forældre som jeg ikke kender. Jeg BØR dukke op til nogen, men ååååh. Jeg glemmer at svare i rette tid, og jeg glemmer at tage sedlerne med hjem.

– Har jeg binge-watched Jane the Virgin på Netflix. Jeg synes den er helt elendig og helt genial på samme tid. Min hjerne har haft brug for at holde fri om aftenen, og den serie er formidabel at slå hjernen fra til.

– Har jeg sprunget over hvor gærdet er lavet angående aftensmad. Jeg er bare i 0 på inspirationskontoen når det gælder aftensmad. Det skal være nemt, det skal være sundt, det skal være noget som Brokamøben gider, og så skal det smage godt. Det er ret mange kriterier der skal opfyldes, og jeg er sgu ved at være træt af kødsauce.

– Har jeg måtte smide min yndlings-bh ud fordi den valgt at forråde mig, og spide min stakkels hængepat. Jeg er i sorg, og det er bare nemmere at håndtere sådan nogle svigt med vrede.

– Har jeg arbejdet som en lille tyk hest. Jeg har haft så rygende travlt, og jeg glæder mig bare helt sindssygt til at min søster kommer på torsdag, og at jeg i den forbindelse holder nogle fridage. Det bliver så dejligt!

– Har jeg kæmpet for at finde en gave til vuggestuens pakkeleg til en 20’er. HVAD kan man give, som ikke indeholder sukker eller som de kan blive kvalt i/få kræft af? Jeg endte med at købe noget “lækkert” frugtslik og nogle ass-ugly wallstickers. Der er nok nogle speltmødre der bliver glade for mit valg af gaver..

– Har jeg fået ordnet hår. Jeg har fået klippet og farvet skidtet. Jeg er faktisk selv lidt vild med det, og jeg er begyndt at stå ved min indre “ginger”. Jeg er ikke 100% rødhåret, men har hvad man muligvis ville kategorisere som en strawberryblonde nuance. What the fuck. Det var meget nemmere i starten af 00’erne hvor du enten valgte at være sorthåret eller platinblond(pisgult i mit tilfælde). Jeg går sgu hen og bliver så naturlig.. What have I become?!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du (måske) ikke vidste om mig #2