Sagaen om de slatne patter

Skamfuld søndag

 

Definationen på skam, snuppet direkte fra første google-hit: “skam, følelsesmæssig reaktion på oplevelsen af afvisning, latterliggørelse, kommen til kort eller tab af anseelse. Skam er en sammensat, smertefuld følelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse.”

Jeg ved at der er andre end mig der har de der dage.. De dage hvor man skammer sig over noget man har gjort, eller noget man er, eller en måde man ser ud på. I nogle perioder af mit liv var det ret ofte om søndagen jeg skammede mig, eller det er løgn, for skammen var der jo på andre tidspunkter end kun om søndagen, men det var som om at den ligesom fik lov til at tage lidt mere plads om søndagen, ret ofte i forbindelse med at jeg havde tømmermænd, eventuelt havde moralske tømmermænd oveni hatten. Så når man lå der og svedte sine promiller ud, så blev alt ligesom lort. Alt det negative man rummer og alt det negative man har gjort, det kom op til overfladen, sammen med den faretruende kvalme, og de sporadiske glimt af ens tåkrummende eskapader aftenen forinden.

Som følge af Brokamøbens ankomst, er det forsvindende lidt jeg drikker alkohol, og derfor får jeg heller ikke ofte tømmermændsskammen, men søndagsskammen kan stadig boble op. Om det er sådan en slags vane min krop har fået efter alt for mange af ovenstående episoder, det ved jeg ikke. Men jeg ved at jeg er træt af at skamme mig. Jeg er træt af at skamme mig over at jeg er mig. Jeg er træt af at skamme mig over ting jeg ikke kan ændre på, og jeg er træt af at skamme mig over ting jeg har  været ude for.

Som den kloge Katrine Gisiger ofte nævner, så skal skammen tales væk. Og det vil jeg prøve at gøre hver søndag. For jeg skammer mig over MANGE ting. Både mange ting som jeg virkelig fortryder at jeg har gjort, men også mange ting som der er sket for mig, som folk har gjort imod mig. Og der er så mange ting jeg skammer mig over, som jeg ikke burde skamme mig over. For skammen hæmmer mig, og det vil jeg ikke være med til længere. Jeg vil prøve at sætte mig selv fri, et indlæg ad gangen. Der er både helt små emner, og de helt store uoverskuelige, men de bliver kun mere uoverskuelige som tiden går.

Jeg ved ikke om det her er en skide god idé eller en røvhamrende elendig idé. Vi får se..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sagaen om de slatne patter