Smil på læben, render under øjnene og lort i badekaret

Der er fuldt fart på cirkusset her hjemme lige for tiden. Brokamøben har en periode hvor hun sover (mere)elendigt. I mange dage havd en hun en idé om at at hun skulle være vågen en gang i timen. Natten til i går var hun vågen fra kl 01-04. Jeg har simpelthen være på grådens rand, og ganske desperat. Den lille dame får stadig flakse flere gange om natten, hvilket resultere i at hun ikke rigtig gider at spise i løbet af dagen – det er ikke sådan super smart i forhold til vuggestuen. Så vi er igang med projekt “stop nattespiseri”. Damen er ikke enig, kan jeg afsløre.

Men udover hele søvnhelvede, så går det faktisk skide godt. Hun er knapt så brokken for tiden, og er faktisk primært en glad unge. Der er fuld fart på hendes udvikling, og hun siger en hel masse ord nu, og har taget et par skridt uden hjælp. Hun viser os kærlighed, og man er for alvor begyndt at kunne ane hendes personlighed og hendes humor. Det er simpelthen så fedt at være vidne til. Jeg kan slet ikke forstå at der kun er en måned til at hun fylder 1 år. 1 år mand. Hun er ikke længere kun  en krævende lille klump der ikke kan give udtryk for hvad hun vil. Hun peger på ting, og siger ord. Hun klapper og vinker, kravler og går næsten selv. Og selvom hun gør mig gammel før tid med det natteroderi, så er hun den største kilde til smil og grin. Her til aften sked hun f.eks. i badekaret. Det morede vi os kosteligt over (det var også Rasmus der gjorde det rent, jeg kan ikke lige huske om han grinede under rengøringen)..

Jeg tror egentligt bare lige at jeg ville fortælle at det faktisk går rigtigt godt, sådan overvejende godt i hvert fald. Jeg bruger meget bloggen til at få luft for nogle af de hårde og negative ting ved livet som mor, men jeg vil også bare lige huske at fortælle at det også er fucking fantastisk.