Skamfuld søndag #3 – Kvinder skider ikke

Nogle ting bliver bare nemmere når man er voksen, og man har fundet en eller anden form for indre ro omkring hvem man er og hvad man står for. Heldigvis for det. For livet ville simpelthen være en sej og lang kam hvis man skulle tænke så meget over ALT også alt naturligt, som man gjorde da man var teenager. Folk skulle fandeme ikke vide at man var et menneske, med en krop som havde almindelige kropsfunktioner.

Jeg kan huske, at det allerede i 10års alderen var noget af det værste i verden at skulle skide, hvis man f.eks. var i skole eller på besøg ved en veninde. Hvis man var væk i mere end de max 3-5 minutter en tur ud at tisse tog, så fik man kommentarer om, “om man var ude at skide” og at det var klamt. Ind imellem gik ens klassekammarater ud på toilettet for lige at tjekke om man løj hvis man nægtede at have skidt. Selvfølgelig blev der hånet og peget fingrer hvis der skulle være den mindste dunst ude på toilettet, og det er der sjovt nok altid på folkeskoletoiletter uanset om man selv har været den der forpestede toilettet.

Jeg kan huske at man begyndte at bruge nogle toiletter der var langt væk fra ens klasselokale for ikke at blive opdaget i at have brugt toilettet til det det var beregnet til. Jeg digtede undskyldninger for hvorfor det tog længere tid en forventet, og jeg begyndte at vide hvornår f.eks. formningslokalet ikke blev brug, fordi så var der et toilet ved siden af det, som man kunne bruge uden at blive opdaget.

Da jeg blev ældre og begyndte at få kærester, som man overnattede hos, blev skide-problemet relevant igen, fordi “kvinder skider ikke”. Det mest ydmygende jeg kunne forestille mig var at de opdagede at jeg ikke var det perfekte, feminine, sexede individ som jeg havde gjort alt hvad jeg kunne for at opretholde facaden af. Jeg holdt mig, indtil jeg ikke kunne holde mig længere. Det kunne resultere i voldsomme mavekramper og forstoppelse. Når jeg så blev NØDT til at gå på toilettet, så gik jeg altid i bad bagefter, og fandt på en undskyldning for hvorfor jeg skulle i bad. Et bad kan jo godt tage lang tid, så der var ligesom en undskyldning for hvorfor man var væk så længe ad gangen. Desuden sørgede badet for at eventuelle lugte var long gone efter at have gået amok med sæbe, shampoo og derefter parfume.

Desuden havde jeg et helt ritual så ingen kunne høre mig skide. Kummen skulle fyldes med et par meter toiletpapir, og vandet skulle løbe. Det skulle også meget gerne være kombineret med at ens kæreste så en højlydt film, spillede et larmende spil eller hørte musik. Hvis ikke de gjorde det, så kunne jeg simpelthen ikke skide. En af mine ekskærester sagde simpelthen til mig, at han synes det var så klamt at vide at jeg sked.

Det er sindssygt, at jeg nok i hvertfald i 23 år af mit liv har skammet mig så voldsomt over noget der er SÅ naturligt og som alle gør. Jeg har skammet mig både fordi jeg har fået direkte at vide at jeg var klam hvis jeg skulle skide, men også fordi jeg altid har været klar over at der er nogle visse samfundsnormer for kvinder; vi skal være smukke, vi skal være rene, vi skal være hårløse, vi skal være ordentlige, og vi skal ikke have behov vi skal opfylde behov. Og det der med at tømme ryggen passer bare ikke rigtigt ind i det kvindesyn.

Og jeg bliver bare  lige nødt til at sige, at det er vanvittigt befriende at være sammen med en mand, som synes at det er sygt grineren at udveksle skideanekdoter, og som synes jeg er jordens dejligste kvinde, selvom jeg lige har forpestet toilettet i en sådangrad at det ville være sundhedsskadeligt at benytte det i hvert fald et par timer efter. Noget skam forsvinder af kærlighed, humor og af at man slutter fred med sig selv og alt man rummer.