I did a thing

Brokamøbens 1års fødselsdagsfest

 (OBS! Jeg har lånt en myselfie som en “gave” og har derfor ikke selv betalt for leje af den)

Oh shit. Min lille Brokamøbe er nu fyldt 1 år. Tiden flyver når man ikke sover.. Ej sådan helt oprigtigt, så har jeg skide svært ved at forstå hvor tiden blev af. Jeg ved godt at det er en helt vildt “mor-agtig” ting at sige, men ikke desto mindre er det rigtigt. Nu er hun en lille pige, med en kæmpe personlighed, der styrter rundt på hendes små lækre stolper, ryster på hovedet, siger hej, mor, far, tak, værsågod, ej, og uendeligt meget uforståeligt volapyk. Hun kan selv gøre opmærksom på hvad hun vil, og i dén grad også hvad hun ikke vil, og det er simpelthen så vanvittigt fascinerende at være vidne til hendes udvikling, som går så stærkt.

Her i weekenden holdt vi hendes fødselsdag kombineret med hendes navngivning, så vi havde inviteret små 40 mennesker af vores allernærmeste, til håndbajere, buffet ala Jylland, og ellers bare hygge. Det var så lækkert at se alle og jeg blev sgu helt rørt over at folk kom fra nær og fjern for Brokamøbens skyld. Alt gik over al forventning, og folk havde det så sindssygt sjovt. Jeg pissede mest rundt for at få tingene til at gå op i en højere enhed, og for at tale bare en lille smule med alle. Det resulterede så I at jeg imellem kl 6 om morgnen og kl 23 om aftenen kun havde fået en halv portion mad, en lille smule dessert, åbnet 3 øl, drukket 0 øl, og hældt et glas vin op som jeg heller ikke fik smagt på. Men alle var glade, og det var jeg også, så det er skide dejligt.

Jeg fik lov til at låne en myselfie til festen, hvilket er et helt genialt koncept. Jeg er normalt skide elendig til at huske at få taget billeder, netop fordi jeg har travlt med at være vært, og så bliver jeg altid skuffet over at vi ikke har fået flere minder foreviget efter en god aften. Når man derimod sætter en myselfie midt i rummet, kombineret med gæster der indtageralkohol, så sker der altså noget smukt. Folk tager totalt ejerskab over at få taget billeder og har det helt vildt sjovt med det. Der blev taget selfies på kryds og på tværs, og også med folk der ellers ikke kender hinanden. Det var simpelhen genialt, og det var en helt vildt god conversation-starter.

Som jeg skrev i starten af dette indlæg, så folk jeg jo lov til at låne en myselfie gratis, men det betyder ikke at jeg siger noget jeg ikke mener. Jeg ville ikke skrive pænt om det, hvis jeg ikke oprigtigt var kæmpe fan. Og jeg ER SERIØST fan. Det er skide nemt, et par dage før man skal holde festen modtager man kassen i den nærmeste pakkeboks. Der er en simpel trin for trin guide som selv en død abe ville kunne følge, og så pakker man myselfien ned i den kasse den kom i, smækker returlabel på, og afleverer den i pakkeboksen igen når man er færdig med at bruge den. Det er så sjovt og nemt, og jeg kan uden at lyve sige at jeg gladeligt ville have smidt penge efter en hvis ikke jeg havde været så heldig at få liv til at låne den gratis. Jeg kan anbefale det til ALLE.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I did a thing