De 10 Mor Bud - #3

Nye genbrugsfund

Jeg ELSKER genbrug. Ikke kun fordi det er godt for min pung og mit shoppegen, men også fordi det er godt for miljøet. Jeg er begyndt at gøre mig meget mere i det end før i tiden, både til mig selv men også ting til Brokamøben. Forleden købte jeg ovenstående, og den pris jeg samlet gav for ovenstående køb, ville jeg ikke engang kunne have fået et eneste af tingene til hvis de skulle købes fra ny. Det er så vanvittigt.

Min mor har altid elsket at shoppe på genbrug, og hun har altid haft et godt øje for at finde de gode og lækre ting. Da jeg var yngre havde jeg ikke rigtigt tålmodigheden til at gå rundt og lede efter tingene, og når jeg manglede tøj havde jeg altid en eller anden specifik idé om hvad det var jeg skulle have, hvilket en genbrugsbiks sjældent kunne leve op til. Nu betyder det mindre for mig at passe ind i en specifik stil, så nu er jeg meget mere åben for indtryk og jeg er nok også blevet en smule mere tålmodig med årene; og mere miljøbevidst og økonomisk. Heldigvis for det. Jeg elsker at mixe nye og brugte items, og jeg kan se at jeg bliver bedre og bedre til det.

Så er der dog den lille udfordring at jeg bor i Hvidovre og jeg har haft svært ved at finde gode genbrugsbutikker herovre, som ikke også har været dyre. I Jylland kan du jo nærmest fylde en sort sæk med tøj for 75kr., og når man er vant til det prisniveau, så kan man altså lynhurtigt blive godt og grundigt nærig når man shopper genbrug i Københavnsområdet. Så derfor har jeg brug for nogle gode tips til genbrugsbutikker i København og omegn, hvor man ikke nødvendigvis skal give 100kr. pr. item. Smid endelig en kommentar hvis I kender noget godt!

Ovenstående fund har jeg desuden gjort mig i Loppeparadis lige ved Avedøre station. Jeg elsker den butik. Og dette indlæg er desuden ikke spons eller noget der ligner, jeg er bare ovenud begejstret for mine loppefund og for min genbrugsbutik.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 10 Mor Bud - #3