Kopperne kommer ikke, men jeg er RASENDE

10 ting du (måske) ikke vidste om mig #2

1. Jeg er virkelig som et barn, når det gælder slikpræferencer; det bedste jeg ved er kinder-chokolade, bilar og sur vingummi. Jeg forstår slet ikke folk der mener at kinder ikke er “rigtigt” chokolade. Hop lige ned fra hesten og INDRØM at det er det lækreste i verden.

2. En af mine største hverdagslaster er Pepsi Max. Jeg kan SAGTENS drikke 1,5 liter om dagen, hvis jeg giver mig selv lov. Jeg burde virkelig styre mig, men det er svært for mig at stoppe mig selv, når det nu ikke feder. Så er det som om at det er “okay” at indtage i voldsomme mængder, selvom min fornuft jo godt kan fortælle mig at det ikke er rigtigt.

3. Jeg er blevet en af de der mødre der ELSKER at få åbent-munds-pyssere af min datter, og så er det ligemeget hvor store 11-taller hun ellers render rundt med. Jeg havde ellers svoret, at sådan én ville jeg ikke blive. Well, surprice surprice. Efter kolikhelvede hungrer jeg åbenbart så meget efter at hun viser hendes kærlighed, at jeg ikke har en grænse for hvor klam hun må være, jeg tager stadig bare imod alle kærtegn og pys der kommer i min retning.

4. Jeg frygter for den dag jeg skal hjælpe Brokamøben med geografi- og matematiklektier. Jeg er simplethen SÅ dårlig til det, at det er pinligt. Heldigvis er det noget nemmere at google sig til svar i dag, end det f.eks. var for mine forældre at hjælpe mig med lektier, men for hælvæ hvor jeg dog gruer for det.

5. Jeg kunne VILDT godt tænke mig at spise mindre kød, og leve grønnere, både for mig selv og for miljøet, men jeg har bare ikke overskud til at finde inspiration til nye retter. Lige nu er den eneste grund til at vi faktisk får mad på bordet, at der er en 5-10 retter vi ofte laver (i kæmpe portioner, og putter i frysere), som vi kan smide på bordet indenfor 20-40 minutter. Jeg magter simplethen ikke at yde en større indsats end det, heller ikke når det kommer til “finde på-delen”. Så det må vente til at Cleo er en 3-4 år, og jeg forhåbentligt har et større overskud i hverdagen. Kødsauce ftw.

6. Jeg begyndte at tude da Brokamøben tog hendes første skidt. Ja, sådan én er jeg åbenbart også. WHO AM I?!

7. Jeg prøver på at blive bedre til at lade mit hår være. Efter mange år hvor jeg simpelthen har misbrugt mit glattejern, så har jeg en ambition om at lade mit hår krølle noget mere. Men det er jo en kæmpe verden man skal sætte sig ind i, når man gerne vil have flotte krøller unden frizz. Nye shampooer, conditionere, stylingprodukter, hårtørrer og 1000 andre ting.

8. Jeg glæder mig HELT VILDT til jul i år. Jeg tror at det er i takt med at Cleo bliver ældre, at det går op for mig, at jeg skal sørge for at julen bliver en ligeså magisk tid for hende, som mine forældre gjordeden til for mig, da jeg var barn. Jeg kan slet ikke vente med at komme igang med at pynte op, spille julemusik og bage julekager.

9. Det eneste jeg er ked af ikke at have gjort, inden jeg fik barn, er at tage på en flere måneders rejse, til eksotiske steder. Det er ikke noget jeg sidder og græder snot over, men hvis man nu  kunne spole tiden tilbage til dengang man ikke havde fast arbejde, og barn, så kunne det sgu da have været meget lækkert hvis man havde prioriteret at se nogle fjerne kroge af verden. Det er såmænd ikke fordi Cleo er en årsag til at man ikke kan gøre det nu, men man prioriterer bare anderledes når man har et ansvar for andre end kun en selv.

10. Jeg har været med i en podcast om sprog og sproglige virkemidler i blogmediet. Julie-Elsebeth og Nicklas bliver også interviewet! Det var skide sjovt, og du kan høre podcasten lige HER.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kopperne kommer ikke, men jeg er RASENDE